Little Arturs

Morton Arboretum, Chicago, 2018

Little Arturs er den største af troldene i skoven og har en sød tand når det kommer til uartige mennesker. Hvis du kommer til hans skov og har slemme hensigter, putter han dig muligvis på sin menu.

Little Arturs er en del af udstillingen ”Troll Hunt”, og er det tredje kapitel i Thomas Dambos projekt om genbrugstrollene og fortællingen “The great story of the little people and the giant trolls”. “Troll Hunt” er efterfølgeren til Thomas Dambo’s to tidligere projekter “de seks glemte kæmper” i Danmark og ”Mountain Trolls” i Sydkorea.

I ”Troll Hunt” er troldene blevet trætte af de små menneskers fortsatte forurening og ødelæggelse af deres elskede natur, og har besluttet at tage sagen i egne hånd. De vil fange de små væsener for at give dem en lærestreg.

Arturs og de andre trolde er udelukkende bygget af skrot træ og andre genbrugsmaterialer.

Go top

Alle varer i webshoppen laves på bestilling så forvent leveringstid på mellem 7-30 dage. Julegaver skal bestilles inden 15 december. Afbryd