Happy Wall begyndte som et af Thomas’ skoleprokekter på Kolding Designskole, hvor han lavede en indendørs pixel installation. Installationen bestod af 289 træklodser i forskellige farver som blev sat på “spinnere” så de kunne vendes og lave forskellige mønstre.

It par år senere lavede Thomas en større version af “væggen” ude foran kontorfællesskabet, Dare2Mansion ved siden af hans værksted.
I 2014 blev Thomas tilbudt at lave en kunstinstallation på en kæmpe væg ved metrobyggeriet på Kgs Nytorv i København. Dette så Thomas som muligheden for at udvikle hans projekt og han fandt på en simplere måde at lave væggen på, som nemt kunne laves i kæmpe format og gjorde det nemt for enhver at udtrykke sig selv i kæmpe skala på et af de populæreste steder i København. Noget som normalt kun er muligt for virksomheder med store marketing budgetter. Han navngav væggen Happy Wall og det blev en stor succes. Happy Wall stod på Kgs Nytorv i ét år og blev brugt af mange hundrede tusinder mennesker fra hele verden, hvoraf mange af disse tog billeder og uploadede dem til sociale medier. For eksempel blev mere end 7000 billeder uploadet til Instagram med #Happywall i perioden.

Siden da har Thomas og hans team lavet en Happy Wall i Las Vegas og en udgave til Roskilde Festival 2015, og Thomas får jævnligt tilbud fra hele verden om at lave flere. Thomas Dambo har også lavet en transportabel udgave, som han lejer ud til forskellige events, festivaller og mm.

Go top

Alle varer i webshoppen laves på bestilling så forvent leveringstid på mellem 7-30 dage. Julegaver skal bestilles inden 15 december. Afbryd