Slangen Rob

Gold Coast, Australien, 2016

Slangen Rob er en stor genbrugsskulptur lavet ud af paller og affaldstræ fra et gammelt skur. Den er en del af en større installation bestående af tre skulpturer som Thomas Dambo og hans team har lavet til et stort marked i Australien. Slangen er lavet så man gennem en lille dør i bagsiden kan komme op og stå inde i slangens greb. Mønstret på slangen lavede Thomas og hans team ved at bruge en kombination af palletræ fra mørke og lyse paller, så de dannede et mønster der ligner mønstret på en rigtig slange.

Slangen blev opkaldt efter Rob, som stod for den daglige drift af markedet hvor skulpturen blev opført. Han var en stor hjælp ved bl.a. at bore huller til stabilisering af skulpturene og han sørgede for at Thomas og hans hold aldrig løb tør for iskoldt vand i deres cooler. Thomas syntes derfor det var passende at opkalde en skulptur efter ham.

Hvis man i teorien udstrakte slangens hale ville den være næsten 30 meter lang.

Klient

Go top

Alle varer i webshoppen laves på bestilling så forvent leveringstid på mellem 7-30 dage. Julegaver skal bestilles inden 15 december. Afbryd