Happy City Birds er et igangværende projekt som Thomas startede for mange år siden, der handler om at skabe flere hjem, til den efterhånden eneste levende vilde dyreart i storbyerne, fuglene. Idéen udsprang fra Thomas’ tid som grafittimaler, hvor han ønskede at lave street art på en sjov og positiv måde som alle kunne relatere til. Ikke alle kan forstå meningen med grafitti, men selv Thomas’ bedstemor kan se det sjove og positive i et flot fuglehus i det offentlige rum.

Som alle Thomas Dambos andre projekter er alle fuglehusene lavet af genbrugsmaterialer og affaldstræ. Det meste af malingen kommer endda fra Dyrup, som har doneret en masse fejltonet maling til Thomas.

Siden 2006 har Thomas lavet og opsat mere end 3500 fuglehuse, i alverdens former, farver og størrelser, i hele verden. Nogle har han og hans team selv lavet, mens andre er blevet lavet og / eller malet af andre i en række workshops. Nogle er blevet brugt som dele af store skulpturer og kunstprojekter, mens andre er blevet spredt omkring i byerne som street art.

Go top